Polen
Polen er med sine 312.685 km2, et at de største lande i Europa. Landskabet er meget varieret og næsten alle landskabstyper er repræsenteret.
I det nordøstlige Polen finder vi Masurien, eller populært sagt det -Polske Finland-, her findes omkring 1000 søer. I denne del af Polen, findes også stadig wisent på fri vildtbane.
I Midt Polen finder vi lavlandet, som består af mange landbrugs arealer, der gennemskæres af de store floder, som bl.a. Warta og Wisla. Næsten 30 % af Polen er dækket af skov, mens der er omkring 45 % landbrugs arealer og 15 % vådområder og lignende.
Den store variation i landskabet giver optimale betingelser for vildtet og dermed de forskellige jagtformer. Så uanset om du er til hjortejagt, drivjagt, bukkejagt er Polen det oplagte valg.
Den gæstende jæger vil få en oplevelse for livet, når man besøger Polen. De lokale værtsfolk er utrolige gæstfrie og der er gennem tiderne, blevet knyttet mange venskaber for livet mellem danske og polske jægere. Således er der mange danske jægere, der år efter år vender tilbage til det samme revir på jagt.
I forårs og sommer månederne, er det den traditionelle bukkejagt der trækker de gæstende jægere til Polen. I august når bukken kommer i brunst, er der muligheder for at lokke den forsigtige gamle buk frem på engen ved hjælp af forskellige lokkekald.
Råvildtbestanden i Polen er helt fantastisk, og det er ikke unormalt at nedlægge mellem 3 og 6 flotte bukke på en 3 dags bukkejagt.
Når skoven genlyder af den brunstige kronhjorts mægtige brøl i september, er det også en af højdepunkterne i den polske jagtsæson. Har man først en gang prøvet hjortejagt i Polen er man solgt og drømmer om at vende tilbage til dette flotte natursceneri igen.
I efterårs og vinter månederne står den på drivjagt i Polen. Her får man virkelige jagtoplevelser i særklasse. Hurtige udfordrerne skud til vildt i bevægelse, samt masser af tid til hyggeligt samvær. En drivjagt i Polen skal opleves.
Vi råder over revir overalt i Polen, så lad os opfylde dine jægerdrømme i Polen.



